Jeg er vild med økologi – og i fredags mødte jeg et langbord fyldt med madbloggere, der også elsker økologi – altså alle undtagen en tror jeg.

Det var Urtekram, der havde inviteret til en inspirationsaften på Østerbro til en snak om at blogge og om økologiske værdier. Med hjem kom en tyrkis papirspose fyldt med øko-godter. Der straks er flyttet ind i mit køkken og jeg har nu lavet et lille spisekammer med grødris, linser, kikærter, hasselnødder og rosiner i Weck opbevaringsglasene. Glæder mig til at besøge madbloggerne og få ny inspiration til, hvad der skal laves i køkkenet. Allerede nu drømmer jeg om at lave Annes æbleskiver med chokolade i eller Elsebeths 3 farvede spreads til madpakkerne.

 

Og så kom jeg lige i tanke om Objects & Use filmen, hvor glas også fyldes op med øko linser, bønner og andet godt, læg mærke til den fine timing, når lågene kommer af og på… Tag med på en poetisk øko-cykeltur