Granola er et skønt madsted på Værnedamsvej, et koncept der aldrig skuffer ganen eller øjet. Og hylderne i caféen er fyldt op med lækkerier, man kan købe med hjem. Jeg blev fristet til at smage den hjemmelavede Nutella – deres Cioccolato. Og heller ikke her blev hverken Emma, Gustav eller jeg skuffet. Den giver nyt liv til de ristede boller.  Jeg har fået lyst til at eksperimentere lidt med at lave den selv næste gang og har fundet en lækker opskrift hos Anne au Chocolat, se med hvordan du selv kan hakke, snitte, smelte og røre chokoladen. Og de fine opbevaringsglas kan du købe lige her.