Lige hjemkommet fra møbelmessen i Milano – og jeg blev mødt af den fineste lille pakke med glimmer og pink bånd i postkassen. En grafisk hilsen fra Sisterbrandt, med pastelfarvede mønstrede notesbøger og kort. Selvom mit hoved er fyldt med visuelle indtryk fra Milano, kan jeg slet ikke undgå at blive begejstret over de fine sager – og den søde tanke der lå bag. Nu glæder jeg mig til at fylde notesbøgerne med masser af tanker og ideér- og lover der kommer indslag fra messen i Milano de næste dage.