Der var mange gode og sjove øko-tanker og recyclings ideér på møbelmessen i Milano, der netop er overstået. Et sjovt eksperiment var de designere, der havde lavet små lamper af kaffebønner, en trillebør fint ombygget til kommode og et lille skab i genbrugstræ i griseform. “Lav dine egne blyanter ud af gamle aviser ” – maskine, dekorativt opstillet foran petroleumsblå væg.

Et nyt spændende materiale stødte jeg på mange gange; et kraftigt bølgepap-agtigt materiale der er 70% så stærkt som træ – jeg så det brugt til reoler, borde og en smuk sekskantet organisk højtaler.

Det er inspirerende og rart at se, der bliver tænkt i bæredygtigt design og forsket en masse i nye genbrugsvenlige materialer.

Få stilen derhjemme:

1. Overvej om du kan bruge brugte flasker og glas inden de smides ud, måske er de fine som vaser eller alternative drikkeglas.

2. Saml din egen lampe af en masse forskellige tommelstokke – ok lidt ambitiøst, men så virkelig cool ud.

3. Lav dekorative stakke af bøger  – det hygger og skaber stemning.