De gode bæredygtige madråd er : Spis grønt, Spis lokalt og spis efter sæson. Det ultimative er spis ultralokalt – nemlig fra din egen have, baggård, altan, tagterrasse eller byhave. Signe Wenneberg giver i sin nye bog “Spis din have”  input og gode råd til at gro spiselige sager i byerne.

Bogen er inspirerende med flotte billeder og æstetisk grafisk layout, læsningen er tankevækkende og fyldt med baggrundsstof og fine citater. Grønne tanker om, hvordan vi lever idag og hvor vi kom fra – og hvor vi er på vej hen, og hvad vi hver især, selv kan gøre.

Der er masser at hive fat  i. Jeg er blevet tændt på ideén om en kompost i haven, en dejlig tanke at det grønne affald fra køkkenet kan blive til god og nærerende kompostjord tilbage i haven.


 

Jeg er  vild med den visuelle bogliste bagerst i bogen -fandt mange bøger der, jeg også gerne vil læse…