Jeg summer stadig af inspiration og indtryk efter sidste uges Formland messe – hvor der blev vist nyheder & trends til boligen. Det er svært at vælge, hvor jeg skal starte, mit kamera er fyldt op med gode sager.

Jeg faldt for Chimalayas rustikke men enkle keramik, der er fremstillet under gode fairtrade forhold i Nepal – et helt igennem bæredygtigt projekt – og med tanke på udvikling i de landsbyer, hvor keramikken produceres. En del af omsætningen gives tilbage i form af uddannelsesstøtte.

Det er bæredygtighed, når det er bedst, synes jeg – og hvor æstetikken er lækker, moderne og indbydende.

Flere nordiske top restauranter er også faldet for keramikken – og særlige skåle og tallerkener udvikles i tæt samarbejde med kokke, så det passer til deres nordiske menuer.

En dejlig og inspirerende morgenbakke – sådan en man drømmer om at få bragt ind i sengen søndag morgen…

Skønne skåle i de tre  neutrale farvetoner, som stellet kommer i. Skålen er perfekt til en god suppe eller til morgenmaden.

Der er gode historier, tanker og masser af personlighed i Chimalya og det stråler ud af moodboardet på standen.

Jeg besøger Chimalayas showroom i morgen og køber ind til Objects & Use shoppen – så snart kan du finde det lækre keramik lige her.