Så er det nu de sidste æbler fra haven skal plukkes –  Og hvad skal man så bruge alle de dejlige æbler til? en hyggelig dessert er gammeldags æblekage i lag med makroner og karamelrasp med flødeskum på toppen.

Jeg portions anrettede æblekagerne i mine nye glasskåle fra Rosendahl. Den traditionelle opskrift har fået et twist med ingefær og et par pærer – det blev rigtigt lækkert…

Ingredienser: ( 4 personer )

Æble kompot
5-6 Æbler
2 Pærer
1 Knold ingefær
1/2 dl vand
1 Vaniliestang
100 gr øko-rørsukker

Karamel rasp
50 gr rasp
30 gr sukker
30 gr smør

70 gr Knuste makroner
2 dl Øko-piskefløde

Sådan gør du:

Put de skrællede og udskårne  æbler, pærer og ingefær i en gryde med vand og vaniliekorn – kog vaniliestangen med for ekstra smag. Kog ca. 10 minuttter til frugterne er helt bløde. Rør frugten til mos og bland sukkeret i. Sæt grøden i køleskab for afkøling.

Smelt smørret på panden og rist rasp og sukker til karamelliseret knas og hæld det over i en skål.

Makronerne knuses til småstykker – evt. brug en kagerulle

Anret æblekagen i lag med æble-kompot nederst, så rasp og makroner – afslut med rasp. Et par skefulde flødeskum på toppen og pynt med et par mynteblade.