Jeg er i fuld sving med at arrangere nyt stort julemarked LOFT BAZAAREN på Refshaleøen – derfor kommer jeg en del i det rå industrikvarter for tiden. Området er i stor udvikling og der skyder masser af kreative kontorer og workshops op.

Folkene bag Madeleines madteater har åbnet kantinen Entre2  for områdets arbejdende beboere, her står maden klar ved på bordene kl12.00 og der dækkes op ved langbordene. Vand og brød henter man selv – og på højskolemanér bæres servicen ud i køkkenet efter spisning. Luksus & god kvalitet tilpasset krisetider. Og med lækker anretning og indretning oven i…

 

Refshaleøen er et skønt stykke rå København, hvor der er højt til loftet  – med masser af smukke industribygninger og personlige husbåde langs kanalen. En cykeltur rundt i området kan varmt anbefales og det giver dejligt med frisk efterårs luft i kinderne…

Skabelonloftet med den lange stejle trappe skal huse LOFT BAZAAREN – det nye julemarked. Sæt kryds i kalenderen 1. eller 2. december og kom forbi… Objects & Use shoppen popper op med de bæredygtige sager – så her får du en god mulighed for at se og røre ved webshoppens varer.