Jeg fik et tilbud om at teste dagligvare shopping på nettet hos Nemlig.com – og det sagde jeg pænt ja tak til. Selv om jeg må indrømme, at jeg har brugt det mange gange før.

Jeg synes, det er smart i de travle uger, hvor jeg allerede om søndagen ved, at der bliver pres på. At kunne sidde hjemme i sofaen med min notesbog og blyant og lave en madplan for ugen der kommer – og så lige købe ind på 10 minutter – det er smart og effektivt.

Hvis du handler ind efter en madplan, er der mindre risiko for madspild, da der er en mening med alt, hvad der bliver købt. Det er nemmere at spise sundt og varieret, når det hele er planlagt, og man ikke står der klokken halv seks i supermarkedet helt tom for ideér og meget lettere bliver fristet af de nemme men usunde løsninger.

På Nemlig.com kan man starte med at vælge økologi som overordnet kategori og derefter handler man faktisk ind i et rent øko-supermarked, hvilket nogle gange kan være et forhindringsløb rundt i de almindelige supermarkeder.

Jeg har altid været meget tilfreds med leveringen – poser og kasser bæres helt ind… Kølekasserne tages med tilbage med det samme, hvilket er ret smart og genbrugsrigtigt. Man kan selv bestemme leveringstidpunket med intervaller på en time så det er meget flexibelt.

– og det er ret nemt at undgå impulskøb… dog faldt jeg over det meget omtalte kokosvand, som Madonna og andre celebs drikker for tiden. Så det kom med i kurven. Nu skal det lige på køl, glæder mig til at smage det….