Så er rabarbersæsonen i gang… Jeg brugte lige pinsemandag til at få fyldt køleskabet op med lækker rabarberkompot / marmelade. Det er perfekt ovenpå youghurt, på brød eller som dessert ala gammeldags æblekage. – jeg kan godt lide det lille tvist med ingefær – det gør rabarbermarmeladen lidt skarpere i smagen. Emaljeskålene fra Falcon er super til tilberedning af marmeladen.
Sådan gør du:
1 kg rabarber – skyllet og skåret i fine skiver ca. 1 cm tykke
350 gr rørsukker
1 hel stang vanilie – skrap kornene ud og kog stangen med
1 knold ingefær – skrællet og fint skåret i tern
1-2 dl vand, alt efter hvor tyk/tynd du vil have marmeladen
Put det hele i en gryde og kog i 10-15 minutter
Gem marmeladen i skoldede glas, der kan slutte helt tæt – f.eks. i de her Weckglas.
De rabarberstilke jeg havde fået fat i, var ret grønne – så marmeladen blev desværre ikke rabarber pink… men den smager skønt alligevel.
Leave a Reply