Nu er det blevet nemmere at sælge dine sager og følge med på Den Blå Avis når der kommer noget til salg, som du lige går og leder efter. Den nye App er hurtigt installeret og så er du igang – hvis du har en bruger fra net platformen, taster du bare dine info ind.

Der er en super nem søgefunktion. Jeg lavede søgninger på nogle af mine yndlings designere Tom Dixon, George Nelson og Eames. Og du kan se på billedet hvad jeg favorittede… uhh der var fine ting til salg. Men skal der nyt ind, må noget af det gamle vist sælges. Jeg har lige malet min ene stuevæg mørkegrøn, så loftslamperne fra Le Klint kunne godt bruge en udskifting til noget mere metalisk.

Så det var da en fin anledning til at prøve DBA app´en. Jeg tog billeder med min mobil og hentede det så direkte ind i min annonce, der var oprettet på 3 minutter.

Og nu her 2 dage efter er lampeskærmene solgt… dejligt for så skal der findes nye – eller måske bare nye brugte.

Det er super smart, at man kan gøre det hele på sin mobil, og ikke skal hen og sidde ved skærmen. Det er nemt at man kan svare direkte på spørgsmål inde i app´en, da der er masser af kommunikation frem og tilbage omkring salg på DBA.