Objects & Use popper lige nu op på Gammel Kongevej 103 i POP UP NR 103. Her er jeg gået sammen med 3 designere, der også har webshops. Vi synes, det kunne være en god idé at vores kunder, kan komme og se, røre og prøve vores designsager.
I POP UP NR 103 kan man købe luksuriøs strik og silke i skønne farver fra Fnubbu , innovativt strik i skulpturelle former fra Stine Ladefoged, tidløst herretøj i klassisk stil med et cool twist fra
Armoire d´homme og bæredygtigt design til hjemmet fra Objects and Use. Der er masser af julegave idéer til både damer, mænd og børn.
Det hele er bragt sammen i ét smukt rustikt rum med højt til loftet, indrettet af designer Yukari Hotta og møbelsnedker Jonas Lyndby Jensen.
Hold øje med facebook siden for POP UP NR 103, hvor vi løbende poster omkring events i butikken. Der kommer torsdags kunstferniseringer, modearrangementer med lidt godt i glasset – julehygge weekends – hvor vi forkæler gæsterne. Vi laver en indpakningsbar, hvor kunder og gæster kan sætte sit eget personlige præg på gaveindpakningen med japansk tape, stempler og fine bånd i grafisk sort/hvid stil.
Følg med på vores @POPUPNR103 instagramprofil – her poster vi store og mindre dramaer fra shoppen – som f.eks. da vores mascot Panda i vinduet fløj væk i stormen den anden dag.
Alle fotos af POP UP NR 103 er tager af fotograf Lars Engelgaar
Praktisk info:
POP UP NR 103
Gammel Kongevej 103
Frederiksberg
– og holder åbent i perioden d. 22. oktober – 31. december 2013.
Åbningstider:
man-fredag kl 11-18
lørdag kl 10-15
Søndag kl 10-15 ( 3.nov. + 1.dec. + 8.dec. + 15.dec. + 22.dec. )
Leave a Reply