Jeg har sat mig for at bage noget mere – i weekenden stod den på Meyers Kanelsnurrer. Det var et projekt der strakte sig over hele lørdag eftermiddag og aften – havde ikke fået gennemlæst hele opskriften på forhånd.

Så vi kunne først nyde de varme kanelsnurrer kl 23 lørdag aften – men gode var de…

kanelsnurrer---2kanelsnurrer---4

Opskrift på Meyers Kanelsnurrer ( opskriften kan også ses her)
NB. det tager ca 5 1/2 time fra start til de færdigbagte kanelsnurrer – så det skal lige tænkes ind i bageplanen.

Opskriften er til 16 snurrer – men der kan sagtens blive til ca 20 stk

5 dl kold sødmælk

50 g gær

1 stort æg

1 kg hvedemel

150 g sukker

15 g havsalt

12 g stødt

kardemomme

150 g smør

Fyld:

125 g blødt smør

125 g sukker

2 spsk. stødt kanel

Desuden:
1 sammenpisket æg til pensling
lidt sukker til at drysse med

 

Hæld kold mælk i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme, og ælt dejen, til den er helt

glat og blank og slipper skålen. Det tager ca. 20 minutter, så du skal bruge en røremaskine og indstille den på medium hastighed.

Skær smørret i små terninger, og kom dem i dejen, som nu skal æltes i yderligere 20 minutter, til den er blank og glat
– det er meget vigtigt for resultatet, at den meget lange æltetid overholdes – så hurra for Teddy røremaskinen – der klarer det mens man kan rydde op i køkkenent.

Lad herefter dejen hvile lunt i 1½ time med et klæde over.

Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til et rektangel der er 40 cm bredt og 50 cm langt. smør smørret ud på dejen,
strø sukker og kanel jævnt udover, og gnid det ind i smørret med hånden, så det hele er jævnt fordelt på dejen.

Fold en tredjedel af dejen ind mod midten, og fold den anden tredjedel indover den første, så du har 3 lag dej.

Rul nu dejen ud så den er 30 cm bred og 50-60 cm lang, og skær den i 16 strimler.

sno hver strimmel ved at tage fat i hver ende, og sno dejen modsat fra hver ende, så den får 4–5 snoninger.

Tryk ikke så hårdt, at du klemmer remoncen ud.
Tag den snoede dejstrimmel op med den ene hånd, og sno den 2 gange om din anden hånds pege- og langefinger. Læg den resterende dejsnip henover de to snoninger, placér den mellem din pege- og langefinger, og træk fingrene til dig, så snippen hæftes ind i bollen. sæt bollerne på et par bageplader med bagepapir, så snoningerne vender opad. Lad bollerne hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse i ca. 2 timer.

kanelsnurrer---3

Se den lille video, der viser hvordan dejen skal snoes, det synes jeg nemlig var lidt svært – men det giver mere mening, når man har set videoen. Og så skal der helt sikkert øvelse til.

3. Ca. 30 minutter

Pensl kanelbollerne med æg, drys dem med lidt sukker, bag dem ved 200° i ca. 12–14 minutter. Afkøl bollerne på en bagerist.

 

kanelsnurrer---1

Kanelsnurrerne smagte og duftede dejligt – jeg puttede en del af dem i fryseren i små portioner – så er der lige til weekends hygge – uden det skal tage 6 timer hver gang.

Meyers bageri bog finder du her og du kan læse mere om den robuste Teddy røremaskine her.