København er blevet centrum for en del gastro turisme, med sine mange gourmet restauranter og stjerner. Mange udlændinge kommer rejsende hertil og har reserveret bord i de gode restauranter flere dage i træk.

Det kan man jo kun blive helt misundelig over, så jeg og en veninde har lavet vores egen, lidt hemmelige, madklub, hvor vi med 1-2 måneders mellemrum booker bord på de gode restauranter i København, de nye og lidt skæve og de eftertragtede. I sidste uge var turen kommet til Amass. Og det havde jeg glædet mig ret meget til – så afsted ud på Refshaleøen, hvor der er højt til himlen og den pæneste udsigt over til den anden side af København.

Amass har en fin urban køkkenhave ud til vandsiden, hvor man kan tage sin vin med ud og nyde udsigten og de lettere vildtvoksende grøntsager i højbedene. Sikke en dejlig følelse, at kunne stå der og skåle med store madforventninger i maven…

Amass-13

Amass-5Vi tog den store menu, der vistnok var 8 retter, jeg mistede lidt overblikket undervejs – og der var ikke lys nok til at tage billeder sidst på aftenen, så de 2 desserter kom ikke med i fotoserien. Alle serveringer var små og gode, og de blev serveret løbende gennem 3 1/2 time – og gav en dejlig mæthed og madtilfredshed i enden af aftenen. Vi havde søde og betænksomme tjenere, der passede godt på os hele aftenen.

Der var ikke noget fast menukort – og jeg har faktisk ikke helt styr på alle retterne…. vi fik en fin præsentation af hver ret, men jeg fik det ikke skrevet ned.

 

Amass-1Små pandekager med stenbidderrogn og grøn creme og små blomster på toppen

Amass-2

Kartoffelbrød med kålpesto

Amass-12Råmarineret blæksprutte med grønt

Amass-3Kålpakker med dybstegt stenbidder

Amass-4

Amass-7  Amass-9

 Vi havde en meget smuk solnedgang med alle tænkelige blå, orange og pink nuancer at spise vores mad til.

Og da solen var helt nede – blev der tændt op på bålpladsen udenfor.