IMG_2718

Ugen startede med grøn styling hjemme i min havestue – så der blev ordnet, flyttet rundt og samlet potteplanter og plukket smukke blomster og blade ind fra haven. Resultatet kan ses i magasinet ALT Interiør efter sommerferien.

Fredag aften blev The Hive skudt i gang med kick off hos Muuto – jeg var ret spændt på at se deres showroom og den tilhørende tagterrasse – og det skuffede ikke, sikken udsigt over Københavns tårne og tage.

Nu er jeg helt fyldt op med inspirerende ord fra weekendens talks og workshops på bloggerkonferencen The Hive. Over 100 bloggere fra hele verden var samlet i weekenden – så mit hoved summer af gode idéer, strategier for blog og business. Du kan tjekke på instagram efter #hive14 – og se billeder og tanker fra de mange deltagende bloggere.

Hav en dejlig uge.